Rådgivning

Hvis du har brug for at tale med nogen om uddannelse, jobmuligheder eller andre udfordringer, kan du tage fat i en af RCYNs kulturpiloter og aftale et møde. Du kan også droppe forbi til en snak med en af lektiecafeens frivillige (mandag - torsdag kl. 16 til 19).

 

Som noget nyt har vi på RCYN uddannet en gruppe af seje lokale unge. De kalder sig YOUTH LAB og kan hjælpe dig med fritidsaktiviteter, lynprojekter og rådgivning i forhold til job og uddannelse. 

Inden for Rådgivning tilbyder RCYN

Har du brug for hjælp til at søge et fritidsjob? I lektiecaféen kan du få hjælp til at lave CV og skrive ansøgninger. Du kan også få hjælp til at finde fritidsjobbene. Kom forbi lektiecaféen mellem mandag og torsdag kl. 16 til 19.

På RCYN har vi uddannet en flok unge, som har styr på, hvordan man søger et projekt. Du kan benytte dig af disse Lynprojekt-coaches, hvis du mangler gode råd til, hvor, hvordan, og hvilke projekter man kan søge. I RCYN har vi både en Aktivitetspulje og en Lynprojekt-pulje, hvor du kan søge om penge til projekter.

Du kan selvfølgelig altid spørge RCYNs kulturpiloter til uddannelse. Du kan også bladre i Fremtidsværkstedets bog "Hvad kan jeg blive" eller tjekke uddannelser ud her. Husk, at mange af de voksenfrivillige, ansatte og de lidt ældre unge på RCYN er igang eller har fået en uddannelse, og du kan spørge ind til deres erfaringer.

Ungeudvalget er RCYNs unge stemme. Det er et hold af unge mellem 13 og 18 år, som er med ind over udvikling og beslutninger, som vedrører RCYNs fremtid og aktiviteter.