Nørrebro Skate Union

Nørrebro Skate Union er en ny forening i RCYN. Den er stiftet af en gruppe ildsjæle, der brænder for at give skatermiljøet et alternativ til det spontane gademiljø. Nørrebro Skate Union tilbyder børn og unge at få styrket deres kreative og sociale egenskaber gennem skateboarding, imens de har det sjovt. Fordi skateboarding ikke handler om at vinde eller tabe, og der ikke er nogen "rigtig" eller "forkert" måde at skate på, lærer man at støtte, respektere og finde inspiration i de andre udøvere, frem for at se dem som konkurrenter. Du træner styrke og koordination, og får rørt dig, imens du har det sjovt.