IT-Lab Fotokonkurrence 2017

Vi gennemgår basal kamerateknik, komposition og fotografiske virkemidler som du bliver fortrolig med gennem praktiske øvelser. Du lærer at efterbehandle og forbedre dine fotos iphotoshop og du får sparring på dine fotos. Undervejs diskuterer vi fotografiske genrer med særlig vægt på fotoreportagen, som er konkurrencens genre.

 

Tirsdag d. 16 maj skal du aflevere en fotoreportage på 5 billeder for at deltage i konkurrencen om et spejlreflekskamera. Holdet er et samarbejde med Ungdomsskolen og Ressource Center Ydre Nørrebro, og du skal deltage i undervisningen for at kunne deltage i konkurrencen.

 

Tilmelding via Ungdomsskolens hjemmeside http://tabulex.kk.dk/kategorier/deeplink/?hold=N64048 

 

Hver deltager skal aflevere en fotoreportage på 5 fotos. Deadline d. 16. maj.  Der afleveres 1 foto i hver af kategorierne: Signaturbillede, portræt, detalje, handlingsbillede, Landskab/miljø/helhed. I bliver introduceret til genrerne i løbet af undervisningen.

Hvis du udebliver fra nogen af undervisningsdagene, kan du blive diskvalificeret til konkurrencen.

Dine fotos skal tages i RAW-format. Du må kun arbejde på dine fotos på computerne i IT-Lab i RCYN. Dine fotos skal efterbehandles/forbedres i Photoshop. Du må kun anvende fotos, som du selv har taget, og hvor personerne på billedet har givet lov til at du fotograferer dem.

Du kan låne et kamera i 2 dage til brug i konkurrencen i Nørrebro IT-Lab. Hør nærmere om vilkårene for lån i løbet af kurset.

Du skal aflevere dine fotos i jpg format i størrelsen 18X24cm. Nørrebro IT-Lab printer dine fotos og udstiller dem i RCYN’s lokaler samt på www.rcyn.dk og RCYN’s Facebookside.

Billederne bedømmes af en dommerkomite bestående af ansatte i RCYN og professionelle fotografer.

Konkurrencens 1. præmie er et spejlreflekskamera, som gives til den bedste samlede præstation, og uddeles torsdag d. 18 maj.

For at deltage i konkurrencen skal du registreres som bruger i RCYN, og dine forældre skal underskrive en samtykkeerklæring til brugerregistreringen – hvis du ikke allerede er registreret som bruger.

Du kan høre mere om forløbet fra Troels på troels@kantara.dk